Ragnarok

Garm højt glammer ved Gnipahulen,

Baand rives over, og Ulven løber,

Mer frem ser jeg, meget kan jeg sige

om Sejrguders ramme Ragnarok.

I et møde mellem video, dans, fortælling og musik, levendegøres den nordiske myte Ragnarok. Historien om Odin, der drager til dødsriget og vækker en vølve, en seerske, som fortæller ham om verdens undergang og genkomst. En forestilling – og historie om fimbulsvintre og trænge tider. Om jætternes, dyrenes og gudernes krig – om alles kamp mod alle. Om ulven der sluger solen, livstræet der brænder op og om verdens begyndelse på ny. Et møde mellem Eddaens vers, fortælling, dans, lyd og videokunst – et Ragnarok.

Smagsprøve i videoformat kan findes her: http://vimeo.com/52958140

In a meeting of storytelling, dance and video, the nordic myth of Ragnarok is coming to life. The story of Odin, who travels to The Valey of Death, and wakes a seer, who tells him about the colapse and rebirth of the world. A story the fights of gods and giants, the wolf who will swallow the sun, the tree of life burning and a new beginning, a new world. The performance is a meeting of the verses from the Edda, storytelling, sound and video art.

Medvirkende

Fortælling(storytelling): Rikke Alexandra

Dans (dance): Eva Esmann Behrens

Musik (Music): Michael Glerup Madse og Eva Esmann Behrens

Video: Rose Kristoffersen

Teknikker: Torben Jensen

Instruktion ide, mm.

Rikke Alexandra, Eva Esmann Behrens

Udtalelse om fortælle og danseforestillingen: “Ragnarok”

Udtalelse om fortælle og danseforestillingen ”Ragnarok” – fra Peter Rafn Dahm – efter visning på teaterfestivallen Quonga samt DATS teaterfestival – 2012.: 

Med forestillingen “Ragnarok” fortæller Rareva os historien om den mytiske apokalypse på deres helt egen måde.

Helt bogstaveligt gen-fortælles historien for os af en – fortællerske. En flot og statuarisk diva, i et dybt blåt skrud, der er en diva værdigt. Med sin stemme, sit blik og en enkel – nærmest “grafisk” – men også meget talende gestik fører hun os ind i – og  igennem – mytens verbale univers.

Fortællersken komplementeres af en danserinde. Hun agerer – og mangedobles – i et meget ekspressivt og billedstærkt samspil med videoprojektioner af dansende kroppe (eller kropssilhuetter). Det ene øjeblik forsvinder hun ind i billedets “rene æstetik”, for det næste at sprænge det og blive “virkelig” før øjnene af os – med ansigt og krop fortrukket i ekstase…eller smerte.

Sammen gestalter danser og video en urkraft, der kropsliggør – eller giver krop til mytens – spænding og spændvidde: En verdens fødsel, den udfoldelse i modsætninger, splittelser og konflikter – og sluttelig dens ødelæggelse.

Historien er blodig og brutal. Men måden den bliver fortalt på lægger distance til volden og gruen. Igennem sit æstetiske raffinement løfter den sig over al “splatter”.  Og det gør det måske netop muligt for os at lytte til og se ind i gruen, at opleve den på behørig afstand og derfor lade os berøre. Af fortællersken der med sin  kropslig præsens gør det fjerne nærværende og med sin ro gør det ubærlige bærligt.  Af danserinden der med  sin “fjerne” hvide/hvidsminkede krop bliver til en stemme, en hvisken, et skrig der når os direkte fra de fjerneste urtider – midt i en højteknologisk video-performance.

Det afsluttende og meget poetiske forår, er nok symptomatisk for hele forestillingens “ånd”. Ovenpå ødelæggelsens vinter MÅ der spire til et håb. Men om hvad er der op til hver enkelt af os at drømme om.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s